Velkommen

Almene Informationer  

Kirkeasyl-bevægelsen kunne fejre sit 25-års jubilæum i 2008/2009. En grund til at juble – eller er det ikke nærmere en grund til at klage over, hvor dårlig en situation, som flygtninge, asylsøgene og mennesker uden pas og opholdstilladelse befinder sig i i Tyskland og Europa?

„Kirkeasylet“ har en hundredeårige tradition for beskyttelse. I løbet af de sidste årtier  har det udviklet sig til en institution, som griber ind, når der er fare for udvisning. Denne omend „lille“ beskyttelse har reddet livet for mange hundrede mennersker samtidigt med at det har vækket forargelse i den etablerede kirke, givet mulighed for at svømme mod strømmen, og krævet en aktiv stilligtagen. Mange menigheder har fundet styrke i flygtningesolidariteten.

Meningen med denne lille første information er at opmuntre menighederne til at gennemtænke emnet kirkeasyl. Derudover skal den være til hjælp, når der skal handles hurtigt og solidarisk. Hvert eneste „Kirkeasyl“ har sit eget forløb og sine egne lokale særpræg og derfor skal nedenståene ikke opfattes som stramme regler, men henvise til erfaringer gjort i praksis.

Hvad er Kirkeasyl?

Kirkeasyl er en tidsbefristet optagelse af flygtninge uden opholdstilladelse, som ved udvisning til deres hjemland ville være truet med død og tortur eller hvis udvisning ville være forbundet med ikke akceptable sociale, umenneskelige trusler. Under kirkeasylet overvejes alle sociale og humanitære aspekter. I mange tilfælde lykkes det at bevise, at myndighedernes beslutninger skal revurderes og at en ny asylansøgning kunne have succes.

Hvem råder og vejleder menigheden:
En del landskirker og biskopper har indrettet stillinger til flygtninge-/migrationskonsulenter eller flygtningepræstekontorer. Disse arbejder sammen med kirkens rådgivningscentre, migrationskontorer fra hjælpeorganisationer samt lokale arbejdsgrupper under „Asyl i Kirken“.
Menigheden kan få hjælp af disse lønnede og ulønnede rådgivere. „Asyl i Kirken” formidler  gerne kontakterne til disse medarbejdere.

Hvad der forventes af menigheden?
Menigheden stiller beboelse, køkken og sanitære anlæg til rådighed såvel som de mest nødvendige ting som mad og tøj. Derudover mobilseres en gruppe af medarbejdere, som kan understytte kirkens menighedsråd og ansatte, og som kan hjælpe flygtningene i hverdagen. Kirken gør flygtningenes ophold nemmere, hvis den sørger for fornuftig beskæftigelse under opholdet.

Hvad der ikke forventes af menigheden:
Det er godt nok en fordel, hvis præsterne eller andre af kirkens ansatte er involveret  i de juridiske forhandlinger med advokaterne og myndighederne, men det er også muligt udelukkende at lade konsulenterne overtage vejledningen og omsorg under sagsforløbet. Finanseringen af kirkeasyl behøves heller ikke kun at være kirkens opgave.

Hvordan finansieres „kirkeasyl“?
Kirkeasylet betales med sponsorpenge. Så vidt muligt findes sponsorerne i menigheden eller nabomenighederne. Nogle af de lokale arbejdsgrupper „asyl i kirken“ har fonde med sponsorpenge, hvor man kan søge om delvis dækning af de manglende beløb.

Hvor længe varer et kirkeasyl?
Menigheden skal være indstillet på, at et kirkeasyl ikke er overstået i løbet af et par dage. Det kan vel vare nogle uger, men også en del måneder. Derfor er det godt at sætte tidsrammer til evaluering, se nedenfor.

Bliver kirkeasylet gjort offenlig?
Hvis kirkeasylet bliver alment kendt, beskytter det den asylsøgene for statens overgreb og tydeliggør også de mangler, der findes i asylsagen og asylretten. Derfor er det vigtigt at gå offentlighedens vej med kirkeasylet. I enkelte tilfælde kan det dog være bedre at beslutte sig for et stille kirkeasyl, som først får mediernes opmærksomhed, når det er afsluttet. Offentligt eller ej, så skal ethvert tilfælde af kirkeasyl meldes til myndighederne.

Er kirkeasyl en aktion, der lover succes?
Arbejdsgruppen ”Asyl i Kirken” har dokumenteret, at der fra 1996 til 2001 blev fundet en løsning i 75% af asylsagerne, som bevarede de asylsøgene fra umenneskelig tiltag og fare for liv og lemmer.

Hvor stammer kirkeasylet fra:
Traditionen, der har græske og hebræiske rødder, stammer fra middelalderen. ”Kirken har dengang beskyttet visse personer, som blev diskrimineret og levede på kanten af lovens grænser” (Peter Landau). Kirkens sakrale rum blev hermed et rum for mennesker, hvor der ikke var adgang for verdenslig vold. Inden for den katolske kirke bliver rummene viet og er derfor noget særligt. Allerede i år 399 understreger afrikanske biskopper kirkens særlige forpligtelse over for asylsøgene og at kirken bør beskytte dem i deres ”hellige rum”. 

Kan der stadigvæk findes sådanne „hellige rum“ i vores tid?
Sammenlignet med middelalderen bestemmer den moderne stat over ret og orden, og set fra rettens side findes der derfor ingen rum, hvor staten ikke kan gribe ind. I de fleste tilfælde af kirkeasyl anvender myndighederne dog den regel, at det ville være uden for målestokkene at bruge vold til at trænge ind i kirkernes rum, siger ministre fra de fleste tyske delstater.

Har kirkeasyl retslige konsekvenser for menighederne?
Ved kirkeasyl anvendes ikke andre retsnormer end de, der gælder i henhold til forfatningen og international ret. Men det formodes, at staten i enkelte tilfælde overser eller enddog direkte ignorerer grundlæggende retsnormer. Ansøgninger om anerkendelse af flygtningestatus, beskyttelse mod udvisning eller om udstedelse af opholdstilladelse pga. humanitære årsager eller petitioner kan have være afvist, selvom det ville være inhumant at sende ansøgeren tilbage til det land, hvor vedkommende er født. Derfor kan kristne menneskers samvittighed komme i klemme med statslige regler og tiltag og således resultere i misligholdelse af lovmæssige bestemmelser. Derfor skal personer, der handler for menigheden, være klar til at tage det fulde ansvar. Undersøgelser fra myndighedernes side er hidtil for det meste blevet indstillet. I enkelte tilfælde er der dog opkrævet bøder.

Hvad siger kirkens ledelse til kirkeasyl?
I ”de tyske kirkers fællessvar vedr. udfordringerne ved migration og flugt” fra 1997 står der: Det er en selvfølge, at kirken ser det som en opgave altid at gribe ind, hvor menneskerettigheder ikke respekteres og hvor kirken er forpligtet til at yde bistand til mennesker i nød. Det såkaldte kirkeasyl er samtidig en måde at spørgen politikken på, om de i asyl- og udlændingeloven gældende regler i hvert tilfælde beskytter de mennesker, der er kommet til os, mod forfølgelse, tortur og enddog døden. Menigheder, som kæmper for en realisering af disse menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder, har krav på understøttelse og anerkendelse for deres indsats for etiske principper, som er baggrunden for vores tro. Rådsformanden for den tyske evangeliske kirkde, biskop Wolfgang Huber, udtalte i 2003: Kirkeasyl er ikke et brud på den gældende lov og ret, men en tjeneste for retsstaten.

Betingelser for kirkeasyl

Inden kirkens menighedsråd/presbyterie eller institutionsbestyrelse tilbyder kirkeasyl, skal følgende afklares:

• er der fare for umiddelbar hjemseldelse, dvs. er der ingen opholdstilladelse mere.
• Efter studium af sagen består der frygt for udvisning, hvor der er fare for liv og lemmer, misagtelse af menneskerettigheder og andre uakceptable ubarmhjertigheder,  f.eks. udvisning af syge.
• Man kan se en mulig løsning til at undgå udvisning, evt. ny ansøgning i drastiske tilfælde, petitioner, udvandring til andre lande, ledsagelse på hjemreisen osv.
• Flygtlingene er villige til at akceptere de begrænsede livsbetingelser under kirkeasylet og er indforstået med omgående at forlade kirkens rum efter kirkeasylopholdet.
• Efter rådgivning ved fagfolk (f.eks. flygtlingerådgivere, advokater, repræsentanter fra myndigheder, læger) vedtager kirkens menighedsråd at  bevillige kirkeasyl til den ved navn kendte flygtning.

Rådgivning:  

Kirkens menighedsråd / sognets bestyrelse / institutionsbestyrelsen modtager information og rådgivning af fagfolk (se foroven). Kirkens migrations- eller flytningekonsulent informeres omgående og informerer – om nødvendigt – den pågældende myndighed for udlændinge, indenrigsministeriet eller kirkens ledelse om krikeasylet og den aktuelle adresse. Sammenslutningen „Kirkeasyl“ kan inddrages i rådgivningen og skal hurtigt informeres om alle beslutninger.

Indlogering

Menighedsrådet undersøger muligheden for indlogering i kirken, præstegården eller andre beboelsemuligheder tilhørende kirken. Menigheden beskytter og tilbyder opholdsstedet for beskyttelse (I nogle tyske delstater er det kun muligt at bruge selve kirken med alter som tilflugtssted).

Materielle ressourcer:

Udgifter til indlogering, mad og drikke samt retshjælp skal stilles til rådighed eller må skaffes fra andre menigheder og den lokale arbejdsgruppe  for kirkeasyl.

Sygebehandling

Som regel er der ingen krav på lægebehandling. Erfaringen viser, at der for det meste findes læger i menigheden eller som menigheden har kendtskab til, som er indforstået med at behandle asylsøgerne uden sygeforsikring.
Ellers kan de rådgivende institutioner eller kontorer for medicinsk flygtlingehjælp træde til og hjælpe.

Børnepasning

Børn har en ret til at gå i skole. Hvis muligt skal de fortsætte i den skole, som de gik i indtil kirkeasylet. Ellers må man prøve at finde plads i de skoler, der er nabo til kirkeaylet. Mindre børn kunne f.eks. optages i kirkensbørnehaver eller vuggestuer. Ellers kan kirkeasylet blive traumatisk særligt for mindre børn.

Retshjælp

De tilflugtsøgene har brug for en advokat med speciale inden for asyl- og udlændingelovgivning, og som er villig til at samarbejde med menigheden. Det er også meget vigtigt at have gode, tillidsvækkende translatører. Her skal der tænkes på at f.eks. kvinder får kvindelige advokater og translatører. Dialogen mellem kirkens menighed og myndighederne skal holdes ved lige. Målet at afværge udvisning kan kun opnås med – og ikke mod – myndigheden. Disse skal informeres rettidig om udviklingen i sagen.

Støttegruppens inderkreds

Det er nødvendig at oprette en gruppe af mennesker, som mødes regelmæssigt for at bearbejde sagen (Fastansatte kan ikke forpligtes til at overtage disse opgaver). Det er til fordel, hvis en persongruppe bliver valgt som „talsrør“ og opgaverne bliver fordelt. En gruppe af retslige repræsentanter, inderkredsen og fagfolk burde regelmæsigt afklare, hvordan man skal fortsætte i sagen. Støttegruppens hjælpere skal sørge for, at flygtlingene ordner så meget selv som muligt. For meget forsørgelse og umyndighed forværrer kun situationen.

Pressearbejde

Der skal i hvert eneste tilfælde tages højde for, hvor meget pressearbejde der er godt. Det skal klart aftales, om, igennem hvem og hvordan pressen bliver informeret. Udover pressemeddelelser og -konferencer kan dette også ske ved  fantasifulde, pressedækkede aktioner og demonstrationer (sammen med lokale grupper inden for asyl- og flygtlingearbejde og kendte personligheder) samt kulturforanstaltninger: forfatterlæsninger, koncerter, theater og internationale fester.

Livet i menigheden:

Faste former af gudstjenester hjælper med at skaffe kraft og håb samt vække spiritualitet vedr. kirkeasyl. Medlemmer af menigheden kan participere i forskellige former for deltagelse, lige fra materielle ydelser og lektiehjælp til podiumsdiskussioner. Vigtigt er det at holde menighedsrådet, nabomenigheder, netværk og kirkens ledelsesgremier underrettet.

Asylets længde:

Når kirkeayl bliver givet, er det vigtigt at fastlægge, hvor længe asylet kan vare
(enten ved en bestemt dato eller ved afslutingen af en retsag). Efter fristens udløb kan man igen tage stilling til, om asylet skal fortsætte eller afsluttes.

Afslutning af kirkeasyl

Ved et positivt forløb (udstedelse af opholdstilladelse eller anerkendelse som flygtning) flytter flygtningene til bolig eller de bliver anbragt i offentlig bolig. Hvis truslen om udvisning ikke kan afværges, må flygtningen selv tage en beslutning om at forlade kirkens beskyttende område eller vende tilbage til hjemlandet. Kirken, der har givet asyl, er nu ikke længere ansvarlig. Der findes også eksempler på, at menigheder har støttet mennesker på deres vej videre. For at kunne dokumentere forløbene, beder ”Geschäftstelle der Bundesarbeitsgemeinschaft Asyl in der Kirche” om information, når sager bliver afsluttet. Referencer til avisartikler er også meget nyttigt for pressearbejde og arkiv.

Evaluering

Lige meget, hvordan optagelse af flygtlinge i kirkeasyl ender, skal menighedsrådet evaluere resultatet for at give positive impulser til menigheden og for også at bearbejde negative erfaringer. Menighedsrådet skal også diskutere, om man kan gennemføre en lignene situation eller om kræfterne er sluppet op. For at gennemføre kirkeasyl skal der laves/holdes en kontakt til „Bundesareitsgemeinschaft Asyl in der Kirke“. Her findes rådgining, understøttelse og beretninger om erfaring.

Den „røde tråd“ til kirkeasyl

• Kirkeasylmenigheder hjælper mennesker, der er truet på liv, lemmer og frihed, og hvis de pga. udvisning bliver udsat for ikke akceptabel social, umenneskelig ubarmhjertighed.
• Samtidig gør de en indsats for det i grundloven forankrede ret på menneskeværdighed og frihed.
• Kirkeasylmenigheden stiller sig mellem menigheden og flygtningen, som skal udvises, og undersøger alle muligheder gennem advokat o.l. for at vinde tid og for at undersøge, om flygtningen virkelig har brug for asyl (Intercessio).
• Kirkeasylmenigheden yder dens assistance for det meste offentligt og altid uden vold. De kræver ikke et rum uden for lovgivningen, staten kan til hver en tid bruge sin ret til at udvise. Kirkeasylmenigheden bruger medierne for at beskytte flygtningene og for at gøre sagerne kendt i en vis grad.
• Ved at bruge medierne og det offentlige udsendes signaler om, at menighedens beskyttende aktioner i det enkelte tilfælde samtidigt har det formål at opnå en mere retfærdig asylpolitik.
• Kirkeasyl er det sidste legitime forsøg af en menighed (ultima ratio) for at hjælpe flygtninge ved en tidsbegrænset beskyttelse at arbejde hen imod en fornyet, omfattende revurdering af deres af staten garanterede krav på beskyttelse.

Bundesarbeitsgemeinschaft Asyl in der Kirche e.v.

Vi er:

”Ökumenische Bundesarbeitsgemeinschaft Asyl in der Kirche e.V.” er en sammenslutning af asylbevægelsen i Tyskland. Det er et netværk af evangeliske, katolske og frie kirker, som er enige om at give kirkeasyl.
 
Menigheder, som tilbyder flygtningene tilflugt, føler sig forpligtet igennem troen til at beskytte mennesker for udvisning, hvis der kan være tvivl om, at de kan rejse til hjemlandet uden at lide nogen form for overlast. De står som mellemled mellem flygtninge og staten for at tvinge det offentlige til at undersøge sagen igen for at forhindre udvisningen.
 
Vi bliver udelukkene betalt igennem sponsorer og frivillige bidrag.  De kan understøtte os gennem indbetalinger på vores konto nr. 1013169019, Bank:
KD-Bank Duisburg, BLZ 350 601 90, BIC: GENODED1DKD,
IBAN: DE68350601901013169019.

Hvad gør vi:

Sammenslutningen ser sig i tjeneste for flygtninge, som har fundet tilflugt i menigheden. Vi understøtter samtideg også medarbejderne i kirken.
 
På grundlag af „Charta von Groningen“ vil vi gennemtrumfe menneskers værdighed og rettigheder. Dette sker gennem:
 
Offentlige informationer og bevægelsen og pressemeddelelser og publikationer.
 
Tilladt, teologisk og praktisk rådgivning til menighedsrådene, som giver asyl.
 
Konferencer og seminarer.
 
Kontakt til de rigtige steder i politik og kirker. 

Dietrich Bonhoeffer Preis 1998:

”Die Ökumenische Bundesarbeitsgemeinschaft Asyl in der Kirche” er modig og engageret – for retstaten men også i konflikt med staten, har forhindret udvisning af mennesker – i nød og med fare for liv og lemmer og sjæl og hjulpet, beskyttet og givet bistand, hvor nødvendigt. Denne form for civilcourage har givet styrke til mange mennesker i kirken og befolkningen i deres engagement for menneskerettigheder. Modighed og konkret arbejde er vidnesbyrd i gejsten for Dietrich Bonhoeffer og giver et eksempel på troen på denne moderne verden.

Carl-von Ossietzky-Medaille 2001:

Med denne medalje bliver alle menigheder æret, som i de sidste år har vist civilcourage. De er modstandere af udvisningsbeslutninger for at beskytte flygtninge for trusler og fare for liv og lemmer.
 
 
 
Ökumenische Bundesarbeitsgemeinschaft Asyl in der Kirche e.V.
Heilig-Kreuz-Kirche
Zossener Str. 65, 10961 Berlin
Fone: +49-30-25 89 88 91
Fax: +49-30-69 04 10 18
Email: info@kirchenasyl.de
http://www.kirchenasyl.de

Konto-Nr. 1013169019
KD-Bank Duisburg
BLZ: 350 601 90
BIC: GENODED1DKD
IBAN: DE68350601901013169019

Ökumenische Bundesarbeitsgemeinschaft Asyl in der Kirche e.V./ CCME – Churches’ Commission for Migrants in Europe (2010):
MindMinde- og forbøns – dag for de døde ved EU’s grænser 2010: Materialien zum 20.6.2010_daenisch

Informationer og forbøn og forslag til afholdelse af dagen